Kronisk sult hos kalve er en udfordring for velfærden

Af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen, KoVet, Dyrlæger og Ko. Udgivet i BOVI 8, August 2026.

Holsteinkalve, der kun tildeles 6 liter mælk dagligt, vil
besøge sutteautomaten helt op til 20 gange i døgnet uden at få mælk, hvilket er et tydeligt tegn på sult.

I naturen indtager kalven typisk 6–10 mælkemåltider i døgnet i den første levemåned. Det svarer til et dagligt indtag på omkring 8 liter i den første leveuge og cirka 10 liter i den anden. Hvis kalven tildeles mindre mælk end dens frivillige indtag eller færre måltider, end den naturligt ville indtage, vil den opleve sult. Vedvarende sult kan have en række negative konsekvenser, ikke mindst for kalvens velfærd. Samtidig bliver adfærd, der skyldes sult – eksempelvis en meget stærk motivation for at drikke mælk – ofte fejltolket som et tegn på sundhed, vitalitet og trivsel.

I virkeligheden kan en udtalt drikkelyst være et udtryk for, at kalvens ernæringsmæssige behov ikke er dækket. Denne artikel sætter fokus på sult hos kalve og de velfærdsmæssige udfordringer, der er forbundet med utilstrækkelig mælketildeling. Mængden af mælk til kalve fastsættes ofte ud fra økonomi, sundhed, erfaring og praktiske forhold. Men det er også vigtigt at vurdere, om den tildelte mælkemængde giver kalven mulighed for at blive mæt. I naturen indtager kalven 8-11 liter mælk dagligt fordelt på 6-10 måltider i den første levemåned. Ved en sutteautomat, hvor kalven selv bestemmer, drikker den typisk 1,5-2,5 liter pr. besøg. I mange malkekvægsbesætninger fodres kalve derimod kun to gange dagligt og ofte med væsentligt mindre mælk end deres naturlige behov

Jo mindre mælk desto flere besøg

Studier viser, at jo mindre mælk kalvene får, desto oftere opsøger de sutteautomaten uden at få mælk. Holsteinkalve, der tildeles 6 liter mælk dagligt, besøger typisk automaten 15-20 gange dagligt uden at få mælk, mens kalve på 10-12 liter næsten aldrig gør det.

På baggrund af den videnskabelige litteratur anbefaler EFSA (European Food Safety Authority), at kalve i de første fire leveuger tildeles mælk svarende til 20 procent af kropsvægten for at sikre god velfærd. For en holsteinkalv på 45 kg svarer det til cirka 9 liter mælk dagligt – i praksis ad libitum. EFSA har ikke forholdt sig til jerseykalve, som relativt til deres størrelse har et højere frivilligt mælkeindtag og derfor ikke forventes at blive mætte ved 20 procent af kropsvægten.

Sultadfærd kan misfortolkes

Det er vanskeligt at kvantificere, hvor sulten en kalv er – både i den daglige praksis og ud fra et videnskabeligt perspektiv. Kalvens adfærd som følge af sult bliver ofte fejltolket og opfattes som tegn på, at de er friske, livlige og sunde.

En kalv, der drikker meget ivrigt, opfattes som idealet, mens en kalv, der får tilstrækkelige mængder mælk til at blive mæt, kan virke mindre motiveret for at drikke og opfattes som mindre veloplagt. Dermed bliver den stærke drikkelyst et mål i sig selv, selv om den i virkeligheden kan være et udtryk for kronisk sult. Fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv er denne opfattelse problematisk. Kalvens daglige mælkeindtag bør derimod været målet – jo mere mælk kalvene drikker, jo sundere er de.

Kronisk sult kan påvirke stofskiftet

Ud over de velfærdsmæssige konsekvenser kan ernæringsmæssig restriktion i de første leveuger få langvarige følger for vækst og fysiologisk udvikling. Tidlig ernæring påvirker organudvikling, metabolisk programmering og den senere mælkeydelse. Studier viser fx at kalve med lav mælketildeling i de første leveuger har nedsat evne til at producere insulin som otte måneder gamle. Selv ad libitum mælk tildelt to gange dagligt løser ikke alle velfærdsudfordringer.

Kalven er naturligt motiveret for at drikke mælk 6-10 gange i døgnet. Ved kun to daglige mælkefodringer vil den derfor sandsynligvis opleve perioder med sult, hvor den ikke har mulighed for at få opfyldt sit behov. Det kan for eksempel føre til unormal sutteadfærd, hvor kalven sutter på inventar eller andre kalve mellem mælkefodringerne

Det er en væsentlig velfærdsudfordring, at dyr begrænses i at udføre naturlig, stærkt motiveret adfærd. Hos kalve er få daglige mælkefodringer derfor en velfærdsmæssig udfordring – især i situationer, hvor kalvene på daglig basis ikke får tilstrækkelig mælk til at blive mætte.

Øget risiko for løbesår

Få daglige mælkefodringer kan også øge risikoen for løbesår. Lav pH i løben, hvilket opstår få timer efter mælkefodring, kombineret med overfyldning efter store måltider øger risikoen for denne udbredte lidelse hos mælkefodrede kalve. Løbesår er sjældent dødelige, men må forventes at give kalvene mavesmerter.

Kraftfoder er ikke nok

Kronisk sult som følge af for lav mælketildeling rammer især kalve i de første 3-4 leveuger, fordi de endnu ikke kan kompensere med et større kraftfoderoptag. Først senere udvikler kalven evnen til at dække energibehovet med kraftfoder. Faktisk anvendes et højt kraftfoderoptag hos helt unge kalve i nogle studier som en indikator på sult – simpelthen fordi det ikke er en naturlig adfærd.

Tilbyd unge kalve mælk ad libitum

Det anbefales at tilbyde kalve mælk ad libitum i den første levemåned. En sund holsteinkalv drikker typisk omkring 8-9 liter dagligt i første leveuge og mere i anden. Drikker den mindre, kan det være et tegn på sygdom eller nedsat trivsel. Mælkeindtaget er derfor en enkel og værdifuld indikator for kalvens sundhed.

Kronisk sult hos kalve er en udfordring for velfærden