Mystiske rystelser i kødkvægsbesætning
Af Seniordyrlæge, Esben Christoffersen Vendsyssel Landdyrlæger. Fra Magasinet kødkvæg, marts 2026.
Tre indkøbte køer begyndte pludselig at ryste, og flere dyr fulgte efter. Dyrlæger undersøgte sagen grundigt, men trods obduktion, blodprøver og faglig sparring lykkedes det aldrig at finde den præcise årsag.
Nogle gange bliver vi som dyrlæger involveret i sager, som vi ikke rigtig kan opklare og komme til bunds i. Det kan skyldes manglende økonomi til dyre laboratorie- undersøgelser, eller at sagen simpelthen er mystisk. Vi blev tilkaldt til en mindre besætning med Charolaiskøer sidst på året i 2025. Der var seks måneder tidligere indkøbt to køer og to måneder tidligere indkøbt endnu én ko. Inden for 14 dage begyndte disse tre køer at ryste. De første to køer havde afgræsset en mark sam- men med besætningens øvrige dyr, som ikke var blevet afgræsset de seneste fem år. Det havde den sidst tilkomne ko dog ikke. Da vi blev tilkaldt, var en af de først tilkomne køer død uden andre forudgående symptomer end rysten og sitren.
Første undersøgelser
De køer, der havde symptomer på rysten, blev undersøgt uden, at der blev fundet noget unormalt: temperatur, slimhinder, vejrtrækning, puls og huld med mere. Alt var helt normalt, og køerne åd, som de skulle. Besætningen fodres med hjemmelavet wrap og indkøbt frøgræshalm samt mineraler. Alt foder så ud til at være af god kvalitet. Køer med symptomer blev behandlet med B-vitamin og selen, da mangel kan give symptomer, der min- der lidt om det beskrevne. Det viste sig senere på udtagne blodprøver, at selenindholdet var helt normalt. Mineralmængden, som var til den lave side, blev justeret op. Ejeren blev instrueret i at observere, om urinen så normal ud. Vi har set en del tilfælde af Babesia, som er en blodparasit, der overføres med flåtbid i vores område. Køerne dør ofte af Babesia, hvis de ikke tidligere har opbygget immunitet mod det. Et typisk tegn er mørk urin, der ligner porter. Dog havde alle køer helt normalt udse- ende urin.
Flere dyr syge
Cirka tre uger efter første besøg var yderligere fem til seks køer i besætningen angrebet af lignende symptomer. Der var ikke så udpræget rysten, men køerne virkede lidt desorienterede, havde svært ved at rejse sig og havde en let forstyrret balance. I øvrigt var de kliniske parametre helt normale. Én af disse køer døde.
Obduktion
Denne døde ko blev obduceret. Det viste sig, at leveren var forandret med lysere farve end normalt og øget mængde bindevæv, som kan betegnes skrumpelever. Det kan ses ved længerevarende belastning eller forgiftning af leveren, for eksempel ved human alkoholisme. Der blev udtaget blodprøver af en af de øvrige køer ad to omgange, hvor flere blodparametre blev undersøgt. Blodprøverne viste tegn på moderat leverpåvirkning over længere tid, men ingen tegn på, at køerne havde haft infektion.
Uden forklaring
Status i besætningen to til tre måneder senere er, at køerne har rettet sig, symptomerne er væk, og alt er tilsyneladende tilbage til det normale. Vi har været i forbindelse med Landbohøjskolen, diskuteret sagen med laboratoriet og gennemgået den grundigt på klinikken. Desværre kan vi ikke fastslå en præcis årsag til problemerne. Det mest sandsynlige er, at køerne igennem en periode har været udsat for en toksisk påvirkning af noget, de har indtaget, som har ødelagt leveren. Det har dog ikke været muligt at finde ud af, hvad det var i denne besætning. Græsmarken, der ikke var blevet afgræsset i fem år, var under mistanke for eventuelt giftige planter, men der gik to måneder, efter køerne havde forladt græsningen, før symptomerne opstod. Mindst én ko med symptomer havde heller ikke græsset der. Ingen ungdyr i besætningen blev syge. Ungdyrene får kraftfoder, det gør køerne ikke kunne køerne mangle noget, som ungdyrene fik tilført gennem kraftfoderet? Man kan spekulere meget, men indtil videre er vi ikke kommet det nærmere, og vi finder nok aldrig den præcise årsag.
