Stude - naturafgræsning på den lette måde
Af Dyrlæge Jeanina Lunding Hechmann, Kvægdyrlægerne Midt. Fra Magasinet Kødkvæg, August 2026.
Stude er ideelle til naturafgræsning: rolige, sikre og nemme at håndtere. Ingen kælvning eller tyre giver færre risici, mindre arbejde og lavere foderkrav.
Der er i disse år et stigende fokus - både i Danmark og EU - på at anvende store græssende dyr i naturforvaltningen. Kvæg spiller en vigtig rolle som nøgleart i arbejdet med at styrke biodiversiteten, reducere klimabelastningen og skabe en mere bæredygtig landbrugsproduktion. Den Grønne Trepart sigter mod, at 20 procent af Danmarks natur skal være beskyttet eller strengt beskyttet inden 2030. I det regnestykke indgår udtagning af 140.00o hektar lavbundsjord. Dermed øges behovet for græssende dyr til naturpleje markant de kommende år.
Naturafgræsning gør det muligt at bruge arealer med lav bonitet, som enge, heder og overdrev, hvor traditionel planteavl ikke er rentabel. Her omsætter kvæg naturlig vegetation til kvalitetskød og bidrager samtidig aktivt til økosystemet. Gennem græsning, gødning og frøspredning skaber dyrene variation i vegetationen og forbedrer levevilkårene for en lang række arter. Samtidig forbliver næringsstofferne i det lokale kredsløb, og dyrene opnår høj dyrevelfærd ved at leve under mere naturlige forhold.
Familiære komplikationer
Rolige drenge
Kosttilskud
De malkende køer producerer i sig selv en del varme under omsætning. Fodringen er også mere ukompliceret med stude. De bruger primært energi på vedligehold og tilvækst og er derfor bedre rustet til perioder med begrænset fodertilgang. Naturarealer har ofte et lavt proteinindhold - især hen på sommeren - hvilket passer godt til voksne stude. De er effektive til at udnytte grovfoder med et højt fiberindhold og æder gerne groft materiale som tagrør, lyng og buske. Det gør dem særligt velegnede til naturpleje med et lavt inputniveau. Man skal dog være opmærksom på, at naturarealer ofte mangler essentielle mineraler som fosfor, kobber, selen og kobolt. Derfor bør dyrene altid have adgang til mineraltilskud, og i vinterperioden kan der være behov for ekstra tilførsel af vitaminer, især A og E.
At stille det rigtige hold
Erfaringer fra praksis
Hos Kvægdyrlægerne Midt oplever vi en stigende interesse for at stude tyrekalve - både blandt malkekvægsproducenter og kødkvægsholdere. Vi udfører i gennemsnit studning af 5-7 tyrekalve om ugen, svarende til cirka 260-360 kalve årligt. Selve indgrebet er hurtigt, og med god forberedelse kan flere kalve behandles effektivt på kort tid. Kalve under 3 måneder er desuden lettere at bedøve og har typisk et hurtigere og mere ukompliceret helingsforløb. Når kalvene er udvalgt og klar inden dyrlægens ankomst, kan arbejdet gennemføres smidigt og effektivt - til gavn for både dyrevelfærd, arbejdsgang og økonomi.