Stude - naturafgræsning på den lette måde

Af Dyrlæge Jeanina Lunding Hechmann, Kvægdyrlægerne Midt. Fra Magasinet Kødkvæg, August 2026.

Stude er ideelle til naturafgræsning: rolige, sikre og nemme at håndtere. Ingen kælvning eller tyre giver færre risici, mindre arbejde og lavere foderkrav.

Der er i disse år et stigende fokus - både i Danmark og EU - på at anvende store græssende dyr i naturforvaltningen. Kvæg spiller en vigtig rolle som nøgleart i arbejdet med at styrke biodiversiteten, reducere klimabelastningen og skabe en mere bæredygtig landbrugsproduktion. Den Grønne Trepart sigter mod, at 20 procent af Danmarks natur skal være beskyttet eller strengt beskyttet inden 2030. I det regnestykke indgår udtagning af 140.00o hektar lavbundsjord. Dermed øges behovet for græssende dyr til naturpleje markant de kommende år.

Naturafgræsning gør det muligt at bruge arealer med lav bonitet, som enge, heder og overdrev, hvor traditionel planteavl ikke er rentabel. Her omsætter kvæg naturlig vegetation til kvalitetskød og bidrager samtidig aktivt til økosystemet. Gennem græsning, gødning og frøspredning skaber dyrene variation i vegetationen og forbedrer levevilkårene for en lang række arter. Samtidig forbliver næringsstofferne i det lokale kredsløb, og dyrene opnår høj dyrevelfærd ved at leve under mere naturlige forhold.

Familiære komplikationer

Valget af dyretype har stor betydning for både arbejdsgang og driftssikkerhed. Reproducerende kvæg kan være mere krævende at håndtere på store naturarealer. Dyrene bliver ofte mere sky, hvilket gør tilsyn og behandling vanskeligere. Samtidig kræver tilstedeværelsen af tyre ekstra styring for at undgå uønsket bedækning og indavl.

Kælvninger er også en udfordring, da det kan være svært at opdage og håndtere komplikationer i tide. Køer med kalve har desuden et højere energibehov - særligt om vinteren - hvilket kan gøre det vanskeligt at opretholde et passende huld. Derudover kan både køer med kalve og tyre udgøre en sikkerhedsrisiko på grund af mere beskyttende eller aggressiv adfærd. Dette er værd at huske på, når man afgræsser arealer, der er åbne for publikum.

Rolige drenge

Stude er derfor et enkelt og robust alternativ. Når tyrekalve kastreres, udvikler de sig til rolige og stabile dyr med en ensartet adfærd. De er lettere at håndtere og kræver mindre tilsyn, hvilket er en klar fordel på store og ofte uoverskuelige naturarealer. Da der ikke er reproduktion i en studeflok, kan dyrene gå samlet hele året uden behov for opdeling eller særlig styring. Man undgår samtidig udfordringer med kælvning, yversundhed og uønsket bedækning

Kosttilskud

De malkende køer producerer i sig selv en del varme under omsætning. Fodringen er også mere ukompliceret med stude. De bruger primært energi på vedligehold og tilvækst og er derfor bedre rustet til perioder med begrænset fodertilgang. Naturarealer har ofte et lavt proteinindhold - især hen på sommeren - hvilket passer godt til voksne stude. De er effektive til at udnytte grovfoder med et højt fiberindhold og æder gerne groft materiale som tagrør, lyng og buske. Det gør dem særligt velegnede til naturpleje med et lavt inputniveau. Man skal dog være opmærksom på, at naturarealer ofte mangler essentielle mineraler som fosfor, kobber, selen og kobolt. Derfor bør dyrene altid have adgang til mineraltilskud, og i vinterperioden kan der være behov for ekstra tilførsel af vitaminer, især A og E.

At stille det rigtige hold

En vigtig del af naturafgræsning er at tilpasse både flokstørrelse og flokstruktur til arealet. Det afgørende er fødegrundlaget - altså hvor meget vegetation der produceres. Målet er en jævn og moderat afgræsning gennem hele sæsonen. For få dyr medfører tilgroning, mens for mange dyr giver mangel på foder og dårligere trivsel. Samtidig varierer produktionen hen over året, hvor væksten er størst i foråret og den tidlige sommer. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at øge dyretallet i foråret og reducere det igen i sensommeren eller supplere med foder om vinteren. En ensartet flok, for eksempel stude i samme alder, gør det lettere at ramme det rette niveau og sikre en rolig drift. Flokstrukturen kan dog tilpasses efter behov - fra rene studeflokke til mere blandede systemer men i alle tilfælde kræver det løbende justeringer i forhold til vegetationens udvikling, dyrenes huld og de naturmål, man ønsker at opnå. Samlet set gør stude naturafgræsning mere enkel, sikker og driftsstabil. De kombinerer effektiv naturpleje med god dyrevelfærd og lavere krav til styring og håndtering og er derfor et oplagt valg i fremtidens bæredygtige samspil mellem landbrug og natur.

Erfaringer fra praksis

Hos Kvægdyrlægerne Midt oplever vi en stigende interesse for at stude tyrekalve - både blandt malkekvægsproducenter og kødkvægsholdere. Vi udfører i gennemsnit studning af 5-7 tyrekalve om ugen, svarende til cirka 260-360 kalve årligt. Selve indgrebet er hurtigt, og med god forberedelse kan flere kalve behandles effektivt på kort tid. Kalve under 3 måneder er desuden lettere at bedøve og har typisk et hurtigere og mere ukompliceret helingsforløb. Når kalvene er udvalgt og klar inden dyrlægens ankomst, kan arbejdet gennemføres smidigt og effektivt - til gavn for både dyrevelfærd, arbejdsgang og økonomi.

Stude - naturafgræsning på den lette måde