Varmen bliver et problem, når dyrene skal bruge unødig energi for at komme af med varmen eller ikke kan komme af med varmen og derved bliver overophedet til en grad, hvor kroppen kan tage skade. Særligt syge og udsatte dyr er følsomme for varmestress, da der i forvejen foregår en del energikrævende processer i kroppen. Omgivelsernes temperatur kan i sig selv være et problem, men tør og fugtig varme kan opleves forskelligt. Derfor taler man ofte om et THI – temperatur og luftfugtighedsindeks, hvor en høj luftfugtighed giver varmestress ved en lavere temperatur end ved høj luftfugtighed. Når THI når over en grænse hvor risikoen for varmestress er forøget, skal man være ekstra opmærksom på sine dyr.
HVORNÅR KAN MAN SE OM DYRENE ER PÅVIRKET AF VARMEN?
Som nævnt er THI det indeks man bruger for at identificere risikoen for varmestress. I DMS er der en indbygget THI alarm på forsiden således at der kommer an advarsel når THI når over 68, som er grænsen for forøget risiko for varmestress hos kvæg. Derudover er det vigtigt at se på sine dyr. Kvæg kommer blandt andet af med varmen gennem vejrtrækningen, hvorfor man ofte vil se dyr, der har det varmt have en hurtig og overfladisk vejrtrækning, selvom de ikke bevæger sig. Ud over de ting man kan forholde sig til nu og her er det også muligt at kigge på besætningens data. Analyser kan vise, om der er forøget risiko for visse sygdomme i forbindelse med køer, der kælver i sommerperioden. Dette gør sig også gældende for celletal, ydelse mm. Tal med din besætningsdyrlæge om at identificere hvilke områder i besætningen, der måtte være påvirket af varmen. Nu vil vi kigge nærmere på, hvilke negative konsekvenser varme kan have, og hvad man kan gøre her og nu.
KALVE
Kalve er en særligt udsat dyregruppe. Den direkte varme kan påvirke kalvene og forøge risikoen for dehydrering, særligt hvis kalven er udfordret af anden sygdom som fx diarré. Derudover kan særligt mindre kalve være opstaldet i enkeltbokse med meget lidt luftskifte (kalvehytter), hvilket kan bevirke en meget høj temperatur i kalvens omgivelser. Vær særligt opmærksom på de syge kalve, der skal have ekstra væske flere gange i døgnet, eventuelt med sonde, hvis kalven ikke evner at drikke selv. Det er vigtigt at sikre sig, at alle kalve altid har rent vand til rådighed og bland eventuelt elektrolytter i vandet for at øge smagbarhed og anspor kalvene til at drikke ekstra væske. Sørg for at vandkar, spand eller lignende samt vandvognen er rengjorte og rengør jævnligt. Sørg for at opstaldningsforholdene er kølige, stil hytter/vogne i skygge, sørg for kalven kan flytte sig og vær opmærksom på der ikke er overdreven varmedannelse fra for eksempel dybstrøelse.
MALKENDE KØER
De malkende køer producerer i sig selv en del varme under omsætning af foder samt mælkeproduktion og bruger en stor del af den væske de indtager på mælkeproduktion. Der er derfor en risiko for, at de blive dehydreret eller overophedet, når temperaturen i omgivelserne stiger. Ventilation og adgang til vand er derfor vigtigt – men det er oftest foranstaltninger (specielt ventilation) der skal tænkes på i god tid inden varmen kommer. Lakterende køer der er varmepåvirkede har en mindre appetit og et større behov for væske. Op til 120-140 l vand dagligt er nødvendigt for køer i peak laktation, hvorfor nem adgang til rent drikkevand er en nødvendighed.
I varme perioder bør vandkar rengøres dagligt, for at undgå massiv vækst af bakterier og alger og derved gøre vandet attraktivt for køerne. En til tider overset problemstilling er risikoen for overophedning af køerne, når de står på opsamlingspladsen, hvor de står tæt sammen. En konsekvens af overophedningen kan være større risiko for tidlig drægtighedstab.
Derudover er det påvist, at de æg der udvikles i ovarierne under høj varmepåvirkning, er af dårligere kvalitet, hvilket kan give effekt på reproduktionen i månederne efter varmepåvirkningen. Ventilation eller overbrusning på opsamlingspladsen vil være den bedste løsning, men hvis det ikke er etableret, kan man overveje at samle mindre hold ad gangen på opsamlingspladsen, så dyrene ikke står så tæt og i så lang tid.
GOLDKØER
Fosterudvikling i goldkøer danner varme og goldkøer er ofte opstaldet på dybstrøelsesarealer i hele eller dele af goldperioden. Særligt dybstrøelsen er vigtig at være opmærksom på, da denne hurtigt kan blive endnu varmere end lufttemperaturen. Goldkøer der oplever varmestress under goldperioden vil have en nedsat ydelse i den efterfølgende laktation samt forøget risiko for kælvning. Varmestress hos goldkøer påvirker den ufødte kalv og kalven vil have højere risiko for sygdom og lavere ydelse når de bliver malkekøer. Håndtering af varmestress hos goldkøer er derfor et vigtigt område - selv om det ofte bliver overset, da konsekvenserne ofte først viser sig senere. Igen er ventilation hos goldkøerne nok den bedste løsning, men hvis dette ikke er etableret, er der nogle tiltag der kan gøres, for at prøve at reducere de negative effekter af varmen. Hyppig udmugning af dybstrøelse kan hjælpe til, at der ikke er så massiv varmeudvikling. Alternativt kan der skiftet til sand i sommerperioden. Derudover bør belægningsgraden reduceres i de varme perioder, så køerne har bedre mulighed for at komme af med varmen.
