KoVet
KoVet blev etableret med et ønske om, at skabe en kvægpraksis med fokus på høj faglighed og stort engagement for køerne til glæde for den enkelte landmand. Det er bøvlet nok at være landmand, og derfor skal det være let at ringe til dyrlægen.
KoVet tilbyder sundhedsrådgivningsaftaler til alle typer af kvægbesætninger, herunder malkekvægsbesætninger, ammekvægsbesætninger og slagtekalvebesætninger. Rådgivningen tilpasses den enkelte besætnings behov, og der arbejdes altid henimod en forbedring af produktivitet, sundhed og velfærd. Tværfagligt samarbejde har stor værdi og prioriteres højt i de besætninger, hvor det giver mening.
Udover at forbedre sundhed og produktivitet i den enkelte besætning arbejdes der også for at øge og udvikle det faglige niveau på landsplan, specielt indenfor kalvepasning. Dette sikres igennem sparring med kollegaer, deltagelse i projekter og ikke mindst ved at være aktivt deltagende i en lang række faglige møder og workshops.
Der tilbydes tilkaldevagt udenfor normal åbningstid i samarbejde med nærliggende praksis.