Sygdomsvejledninger

Læs her om Bovin virus diarré, Mund- og Klovsyge, Bluetounge, Fugleinfluenza og Lumpy Skin Disease

 

---

 

Bovin virus diarré (BVD) vejledninger

 

Hvad er BVD?

Bovin virus diarré (BVD) er en smitsom virussygdom hos kvæg forårsaget af et pestivirus.
Sygdommen kan give mange forskellige symptomer afhængigt af dyrets alder og drægtighedsstadie.

BVD smitter ikke mennesker, og der er ingen risiko ved kontakt med dyr, mælk eller kød.

Danmark er officielt fri for BVD (EU-anerkendt siden 2022), men der forekommer sporadiske udbrud, og sydommen overvåges fortsat.

BVD ER EN ANMELDEPLIGTIG SYGDOM.

Smitte og smitteveje

Den vigtigste smittekilde er generelt persistent inficerede dyr (PI-dyr). Dette er dog sandsynligvis ikke tilfældet i Danmark, hvor der formodes at være tale om nysmitte via. indkøb af dyr eller lignende.

PI-dyr

• Smittet i fosterstadiet (før dag ca. 125 i drægtigheden)
• Fødes med virus i kroppen
• Udskiller virus hele livet i store mængder
• Smitter alle andre dyr i besætningen
• Er ofte svage og har dårlig tilvækst
• Mange dør før 2-års alderen
• Kan udvikle mucosal disease ( når et PI-dyr smittes med en anden variant af BVD-virus)                         

Symptomer PI-dyr

• Høj feber (41–42 °C)
• Sår i mund, mule og næse
• Kraftig diarré
• Dehydrering
• Hurtig afmagring
• Dør ofte inden for få dage

Smitte kan ske via

• Direkte kontakt mellem dyr
• Sekreter og ekskreter (spyt, næseflåd, gødning m.m.)
• Indirekte smitte via personer, udstyr og transport
• Drægtige køer kan overføre virus til fosteret:
  • Tidlig drægtighed → PI-kalve
  • Midt i drægtighed → misdannelser
  • Sen drægtighed → kastning eller svage kalve

Symptomer – hvad skal du holde øje med

Symptomer varierer meget og kan være uspecifikke.

Akut infektion (alle aldersgrupper)

• Feber (op til ca. 40 °C)
• Nedsat ædelyst
• Fald i mælkeydelse
• Nedstemthed
• Diarré
• Øget vejrtrækning
• Tåre- og næseflåd
• Omløbninger og kastninger

Symptomer ses typisk 7–14 dage efter smitte og varer ofte kun få dage.

Akut BVD er ofte mild – men reproduktionsproblemer og PI-kalve er det største problem ved BVD.

Reproduktionsproblemer

• Gentagne omløbninger
• Kastninger
• Svagtfødte kalve
• Kalve med misdannelser
• Kalve med neurologiske symptomer
• Fødsler af PI-kalve

Overvågning i Danmark

Malkekvægsbesætninger: tankmælksprøver (kvartalsvis)
Øvrige besætninger: slagteblodprøver

Hvad gør du…

Ved mistanke

• Kontakt straks din besætningsdyrlæge
• Besætningen sættes under offentligt tilsyn
• Der udtages prøver til afklaring

Ved konstateret smitte

• Besætningen forbliver under offentligt tilsyn
• Flytning af dyr kræver tilladelse
• PI-dyr må ikke flyttes til slagtning eller eksport
• Der udarbejdes en saneringsplan i samarbejde med dyrlæge, rådgiver og myndigheder

Sanering indebærer typisk

• Identifikation og fjernelse af PI-dyr
• Smittesporing
• Øget smittebeskyttelse
• Overvågning indtil besætningen er fri igen

Sådan forebygger du smitte

• Køb kun dyr fra BVD-frie besætninger
• Undgå kontakt med dyr af ukendt status
• God smittebeskyttelse (besøgende, udstyr, transport)
• Fokus på reproduktionsforstyrrelser og kalvesundhed
• Test indkøbte dyr efter gældende anbefalinger

Bemærk: Vaccination mod BVD er ikke tilladt i Danmark.

Har du spørgsmål om smittebeskyttelse, import eller symptomer?

Din Dyrlæger & Ko-dyrlæge er klar med rådgivning og opdateret viden.

Vejledninger 

Vi har lavet vejledninger på både DAN, ENG og UKR du kan dele med dine medarbejdere – download dem her. 

Bovine virus diarré vejledning DAN

Bovine virus diarré vejledning ENG

Bovine virus diarré vejledning UKR

 

---

 

 

Mund- og Klovsyge - vejledninger og seneste nyt

Pressemeddelse 2025 om mund- og klovsyge - læs mere her

Mund- og klovsyge vejledninger og seneste nyt - læs mere her

 

Mund - og Klovsyge

D. 10. januar blev et udbrud af Mund- Klovsyge i en besætning knap 300 km fra Danmark konstateret.

De tyske myndigheder har fulgt beredskabsplanen med nedlukning og indførsel af stands still for alle dyretransporter, og de danske myndigheder arbejder på højtryk på at kunne sende vejledninger ud.

Hvad skal du være opmærksom på nu?

Symptomerne på Mund-og Klovsyge minder meget om symptomerne på Bluetongue. Det er derfor vigtigt at reagere straks, da Mund- og Klovsyge er yderst smitsomt og fatalt for besætningen.

Symptomer

• Smasken
• Savlen
• Sår eller blærer på tungen
• Sår ell​​er blærer i mundhulen
• Sår eller blærer i klovspalten
• Sår eller blærer på patterne
• Reduceret mælkeydelse.

Inkubationstid – Hvornår er dyrene smittefarlige?

Inkubationstiden (fra smitte til symptomer) varer normalt 2-8 dage. Dyr kan udskille virus op til 4 dage før symptomerne viser sig. Halvdelen af smittede dyr bærer virus i op til 9 måneder, enkelte i op til 2 år.

Smitteveje – Hvordan spreder sygdommen sig?

1. Direkte kontakt: Virus overføres let fra dyr til dyr.
2. Sekreter: Virus findes i spyt, savl, mælk, sæd, gødning og urin.

Sæd kan være smitsomt før symptomer, og kunstig insemination kan sprede smitte.

Mælk fra smittede dyr kan smitte både afkom og andre besætninger via mælketankbiler.

Virus kan overleve i luften i flere timer og spredes over store afstande med vinden. Risikoen er størst i tåget og fugtigt vejr, mens virus inaktiveres hurtigt, når luftfugtigheden er under 60 %.

Mennesker kan bringe virus videre via tøj, huden eller luftvejene.

Transportmidler og udstyr, der har været i kontakt med smittede dyr, kan sprede virus til andre dyr.

Forebyggelse

• Begræns kontakt mellem dine dyr og andre dyr eller mennesker, der har været i kontakt med smittede besætninger.
• Sørg for grundig rengøring og desinfektion af transportmidler, tøj og udstyr – vi anbefaler 48 timers karantæne for medarbejdere der har været i udlandet inden de arbejder på bedriften igen.
• Hold øje med symptomer som blæredannelse og reager hurtigt ved mistanke om smitte.
• Undgå at jægere tager kød, trofæer og udstyr med fra udlandet til Danmark til smitteopsporingen er afsluttet.

Mund- og Klovsyge er en anmeldepligtig sygdom

Hvis du har mistanke om mund- og klovesyge, skal du straks kontakte din dyrlæge.

Tag derfor fat i din dyrlæge, allerede ved mistanke!

Vejledninger 

Vi har lavet vejledninger på både DAN, ENG og UKR du kan dele med dine medarbejdere – download dem her. 

Vejledning-Mund-og-klovsyge DAN

Vejledning-Mund-og-Klovsyge ENG

Vejledning Mund- og Klovsyge UKR

 

---

 

Bluetongue

 

Bluetongue vaccine vejledninger - læs mere her

 

Bluetongue - hvordan ser fremtiden ud - læs mere her

 

Seneste nyt om bluetongue: 

 

Efter en sæson i 2025 uden sikre nyinfektioner i Danmark, er det naturligt, at mange spørger: Er vaccination nødvendig i 2026?

Ser vi på situationen omkring os, er bluetongue stadig aktiv i Europa. Siden starten af smittesæsonen 2025 (juni) er der registreret: 37 tilfælde i Norge, 1 i Sverige og 11 i Slesvig-Holsten. Længere sydpå – bl.a. i Tyskland, Schweiz, Frankrig og Belgien – cirkulerer flere varianter (type 3 og 8), og i Østrig og Schweiz også type 4. Særligt i det sydlige Tyskland har man set to forskellige varianter af type 8:

• En ældre variant med få eller ingen symptomer

• En nyere variant, som giver tydelig sygdom hos både kvæg og får – på niveau med det, vi har set ved type 3. Begge varianter har været udbredt i Frankrig siden 2023, og der er tydelige tegn på smittespredning nordpå til Tyskland i 2025.

 

Hvad betyder det for Danmark?

Hvis vi får vindforhold som i 2024, er der risiko for, at smitte kan føres nordpå med mitter. Det betyder, at vi potentielt kan få introduktion af:

• Type 3

• Type 8

• I værste fald også type 4 Vaccination i 2026 Vælger man at vaccinere i foråret 2026, er det vigtigt at være opmærksom på:

• Der er aktuelt kun vaccine mod type 3 i Danmark

• Andre typer kan dukke op i løbet af sæsonen

 

Smitte forventes tidligst at kunne nå Danmark i juli–august, efter en gradvis spredning nordpå gennem Tyskland i juni og juli.

 

Hvad gør andre lande?

I bl.a. Tyskland og Belgien anbefales vaccination mod både type 3 og type 8 før smittesæsonen 2026. Hvis vaccinationen gennemføres bredt, vil det kunne reducere smittepresset mod Danmark.

Følg udviklingen Udbrud i Tyskland opdateres løbende af Friedrich-Loeffler-Institut, som offentliggør kort over smittesituationen. 

 

Kort sagt:

• Der er fortsat smitte i Europa

• Flere typer cirkulerertæt på Danmark

• Vaccination beskytter kun mod type 3 (pt.)

• Risikoen afhænger bl.a. af vind og smittetryk sydfra

 

---

 

 

Fugleinfluenza (H5N1) vejledninger

Trusselsniveauet for Fugleinfluenza (H5N1) er hævet - læs her, hvad du som besætningsejer skal være opmærksom på

Link til trusselsvurderingen fra Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen har hævet trusselsniveauet for fugleinfluenzasmitte fra middel til høj. Det sker på baggrund af en trusselsvurdering, der er udarbejdet på baggrund af EU-data og rådgivning fra Dansk Veterinær Konsortium, der består af eksperter fra henholdsvis Københavns Universitet og Statens Serum Institut. Trusselsvurderingen viser et stigende antal fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Danmark og vores europæiske nabolande. (kilde: Fødevarestyrelsen)

Fugleinfluenza hos kvæg er sjælden, men kan forekomme - især i perioder med højt smittetryk hos vilde fugle (efterår, vinter og tidligt forår). 

FUGLEINFLUENZA ER EN ANMELDEPLIGTIG SYGDOM

​KVÆG - TYPISKE TEGN

(især lakterende køer)

• Akut fald i mælkeydelse
• Unormal mælk: tyk/“råmælk-agtig”, gullig, klumper/flager
• Nedsat ædelyst, sløvhed, let feber
• Evt. mild luftvejspåvirkning og/eller diarré 

Mange dyr kan have milde eller ingen symptomer, og bliver raske igen. 

HVAD GØR DU VED MISTANKE?

1. Kontakt straks besætningsdyrlægen
   Aftal prøvetagning og videre håndtering.
2. Flyt ikke dyr fra besætningen, FØR du har talt med dyrlægen. 
3. Begræns smittespredning med det samme:
   1. Kassér mælk fra mistænkte dyr (ingen fodring til katte/andre dyr)
   2. Adskil mistænkte dyr i malkeflow
   3. Skærp malkehygiejne (handsker, klude, rengøring og desinfektion)
   4. Begræns adgang til stalde og brug rene/urene zoner

MENNESKER OG MÆLK

Pasteurisering af mælk inaktiverer virus - så der er ingen fare for forbrugerne. 

Ansatte skal være meget forsigtige, da fugleinfluenza smitter lettere fra kvæg end fra fjerkræ:

• Undgå kontakt med rå mælk fra syge dyr. 
• Brug handsker og god håndhygiejne
• Støvlehygiejne og skift skal være helt i top

Tænk SUPER malkehygiejne: rene handsker, klude, desinfektion, klargøring, predip, rene robotter, flow af køer og undgå backflush.

SMITTEVEJE I PRAKSIS

Smitte kan introduceres via vilde fugles afføring i miljøet.
Virus kan udskilles i store mængder i mælk.
Virus kan overleve i rå mælk og på malkesystem/overflader i flere timer.
Vær ekstra opmærksom på kørselsveje og hygiejnen af hjul, der kører ind i staldbygninger. 

RØDE FLAG PÅ EJENDOMMEN

Staldkatte 
Katte er meget modtagelige. Døde eller neurologisk påvirkede katte kan være et tidligt tegn.
Undgå adgang til rå mælk og mælkerester.
        
Vilde fugle – især svømmefugle
Øget risiko hvis mange ænder/gæs opholder sig ved drivgange, gårdsplads, ved foder eller vand.

Fasaner og andre jagtfugle
Fjern dem straks fra stald og strøelse og luk huller/adgange via huller, net, porte. 

Har du spørgsmål om smittebeskyttelse, import eller symptomer?

Din Dyrlæger & Ko-dyrlæge er klar med rådgivning og opdateret viden.
Læs vores seneste artikel om smittebeskyttelse her. 

Vejledninger 

Vi har lavet vejledninger på både DAN, ENG og UKR du kan dele med dine medarbejdere – download dem her. 

Fugleinfluenza vejledning DAN

Fugleinfluenza vejledning ENG

Fugleinfluenza vejledning UKR

 

---

 

 

Lumpy Skin Disease (LSD) - vejledninger og seneste nyt

Lumpy Skin Disease (LSD) er fundet i Italien og Frankrig – hvad betyder det for dig som landmand?

Link til trusselsvurderingen fra Fødevarestyrelsen

I slutningen af juni og begyndelsen af juli 2025 er der konstateret udbrud af den smitsomme virussygdom Lumpy Skin Disease (LSD) i både Italien og Frankrig. Der har aldrig været konstateret Lumpy Skin Disease i Danmark. 

• I Italien er sygdommen fundet i kvægbesætninger på Sardinien og i Lombardiet.
• I Frankrig er der konstateret to tilfælde i Savoie-regionen, tæt på Alperne.

Det er første gang i flere år, at LSD igen er blevet registreret i EU.

Hvad er Lumpy Skin Disease – og hvad skal du kigge efter?

Lumpy Skin Disease (LSD) er en virussygdom hos kvæg, der først og fremmest viser sig som runde knuder i huden, ofte ledsaget af feber og nedsat trivsel. Sygdommen skyldes et virus i Capripoxvirus-familien, som tilhører gruppen af poxvirus.

Hvor tæt er det på Danmark?

Det nærmeste udbrud ligger cirka 1.000 km fra den dansk-tyske grænse. Det er en betragtelig afstand, og der er ingen tegn på spredning mod nord.

Hvad er risikoen for Danmark?

• Risikoen for, at LSD kommer til Danmark, vurderes som meget LAV.
• En enkelt smittevej – mekanisk overførsel via insekter på transportmidler eller varer – vurderes som lav risiko, men med nogen usikkerhed, da insekter kan være svære at kontrollere.

Hvad skal du som landmand være opmærksom på?

• Der er ingen grund til bekymring her og nu.
• ​Hold øje med feber og hudforandringer, særligt efter kontakt med dyr udefra.
• Kontakt din dyrlæge, hvis du ser usædvanlige sår, knudedannelser eller haltheder.
• Følg almindelige hygiejne-, smittebeskyttelses- og transportanbefalinger.

• Vær opmærksom på information fra din dyrlæge, hvis du importerer dyr, eller har kontakt til udenlandske besætninger.

Symptomer

• Feber over 41 °C i op til en uge.
• Små runde knuder i huden (2–5 cm) – særligt på hoved, hals og ryg.
• Knuderne kan blive ømme, briste og danne sår med arvæv.
• Savlen, næseflåd og tåreflåd.
• Halthed på grund af hævede ben og ubehag.
• Hævede lymfeknuder og evt. ødem (væskeophobning) i yver og bryst.
• Knuder på slimhinder i næse, mund, luftveje og kønsorganer.

Inkubationstid

Efter smitte går der som regel mellem 4 og 14 dage, før symptomerne viser sig hos kvæg.

Ifølge Verdensorganisationen for Dyresundhed (WOAH) kan inkubationstiden dog være op til 28 dage. (Link)

I forsøg er der set symptomer allerede efter 6–9 dage hos nogle dyr.Det betyder, at et dyr kan være smittet og sprede sygdommen uden at vise tydelige tegn i flere uger – derfor er overvågning og hurtig reaktion så vigtig.

Smitteveje

Lumpy Skin Disease (LSD) smitter primært via insekter og flåter, som fungerer som såkaldte mekaniske vektorer. Det vil sige, at virusset ikke formerer sig i insekterne, men bæres videre fra dyr til dyr, når f.eks. stikfluer, myg eller flåter har suget blod på et smittet dyr og derefter stikker et andet.

• LSD-virus er fundet i både fluer, flåter og myg efter kontakt med sygt kvæg.
• Eksperimenter har vist, at stikfluer og flåter effektivt kan overføre smitte.

Forebyggelse

• Undgå transport af ikke-vaccinerede dyr – især over grænser eller til nye områder.
• Vær ekstra opmærksom ved import eller fælles græsningsarealer.
• Gode hygiejnerutiner og rengøring.
• Desinfektion af udstyr og staldområder.
• Fokus på skadedyrs- og insektkontrol.
• Tidlig anmeldelse til myndighederne er afgørende for at sætte ind med kontrol og forhindre yderligere spredning.

(Kilde: Fødevarestyrelsen) 

Har du spørgsmål om smittebeskyttelse, import eller symptomer?

Din Dyrlæger & Ko-dyrlæge er klar med rådgivning og opdateret viden.
Læs vores seneste artikel om smittebeskyttelse her. 

Vejledninger 

Vi har lavet vejledninger på både DAN, ENG og UKR du kan dele med dine medarbejdere – download dem her. 

Lumpy Skin Disease Vejledning DAN

Lumpy Skin Disease Vejledning ENG

Lumpy Skin Disease Vejledning UKR