Bovin virus diarré (BVD) vejledninger

 

Hvad er BVD?

Bovin virus diarré (BVD) er en smitsom virussygdom hos kvæg forårsaget af et pestivirus.
Sygdommen kan give mange forskellige symptomer afhængigt af dyrets alder og drægtighedsstadie.

BVD smitter ikke mennesker, og der er ingen risiko ved kontakt med dyr, mælk eller kød.

Danmark er officielt fri for BVD (EU-anerkendt siden 2022), men der forekommer sporadiske udbrud, og sydommen overvåges fortsat.

BVD ER EN ANMELDEPLIGTIG SYGDOM.

Smitte og smitteveje

Den vigtigste smittekilde er generelt persistent inficerede dyr (PI-dyr). Dette er dog sandsynligvis ikke tilfældet i Danmark, hvor der formodes at være tale om nysmitte via. indkøb af dyr eller lignende.

PI-dyr

  • Smittet i fosterstadiet (før dag ca. 125 i drægtigheden)
  • Fødes med virus i kroppen
  • Udskiller virus hele livet i store mængder
  • Smitter alle andre dyr i besætningen
  • Er ofte svage og har dårlig tilvækst
  • Mange dør før 2-års alderen
  • Kan udvikle mucosal disease ( når et PI-dyr smittes med en anden variant af BVD-virus)                         

Symptomer PI-dyr

  • Høj feber (41–42 °C)
  • Sår i mund, mule og næse
  • Kraftig diarré
  • Dehydrering
  • Hurtig afmagring
  • Dør ofte inden for få dage

Smitte kan ske via

  • Direkte kontakt mellem dyr
  • Sekreter og ekskreter (spyt, næseflåd, gødning m.m.)
  • Indirekte smitte via personer, udstyr og transport
  • Drægtige køer kan overføre virus til fosteret:
    • Tidlig drægtighed → PI-kalve
    • Midt i drægtighed → misdannelser
    • Sen drægtighed → kastning eller svage kalve
 

Symptomer – hvad skal du holde øje med

Symptomer varierer meget og kan være uspecifikke.

Akut infektion (alle aldersgrupper)

  • Feber (op til ca. 40 °C)
  • Nedsat ædelyst
  • Fald i mælkeydelse
  • Nedstemthed
  • Diarré
  • Øget vejrtrækning
  • Tåre- og næseflåd
  • Omløbninger og kastninger

Symptomer ses typisk 7–14 dage efter smitte og varer ofte kun få dage.

Akut BVD er ofte mild – men reproduktionsproblemer og PI-kalve er det største problem ved BVD.

Reproduktionsproblemer

  • Gentagne omløbninger
  • Kastninger
  • Svagtfødte kalve
  • Kalve med misdannelser
  • Kalve med neurologiske symptomer
  • Fødsler af PI-kalve

Overvågning i Danmark

Malkekvægsbesætninger: tankmælksprøver (kvartalsvis)
Øvrige besætninger: slagteblodprøver

Hvad gør du…

Ved mistanke

  • Kontakt straks din besætningsdyrlæge
  • Besætningen sættes under offentligt tilsyn
  • Der udtages prøver til afklaring

Ved konstateret smitte

  • Besætningen forbliver under offentligt tilsyn
  • Flytning af dyr kræver tilladelse
  • PI-dyr må ikke flyttes til slagtning eller eksport
  • Der udarbejdes en saneringsplan i samarbejde med dyrlæge, rådgiver og myndigheder

Sanering indebærer typisk

  • Identifikation og fjernelse af PI-dyr
  • Smittesporing
  • Øget smittebeskyttelse
  • Overvågning indtil besætningen er fri igen

Sådan forebygger du smitte

  • Køb kun dyr fra BVD-frie besætninger
  • Undgå kontakt med dyr af ukendt status
  • God smittebeskyttelse (besøgende, udstyr, transport)
  • Fokus på reproduktionsforstyrrelser og kalvesundhed
  • Test indkøbte dyr efter gældende anbefalinger

Bemærk: Vaccination mod BVD er ikke tilladt i Danmark.

Har du spørgsmål om smittebeskyttelse, import eller symptomer?

Din Dyrlæger & Ko-dyrlæge er klar med rådgivning og opdateret viden.

Vejledninger 

Vi har lavet vejledninger på både DAN, ENG og UKR du kan dele med dine medarbejdere – download dem her. 

Bovine virus diarré vejledning DAN

Bovine virus diarré vejledning ENG

Bovine virus diarré vejledning UKR

 

Denne hjemmeside bruger cookies
Benyttes til at gemme valg på hjemmesiden.
I tilfælde af video kan der påkræves accept af alle cookies.

Du kan kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers avancerede indstillinger