Derfor er goldkøerne nøglen til produktive malkekøer

Af: Kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthisen, KoVet. Artikel fra Bovi, juli 2025 

Effektivt management af goldkøer er en væsentlig faktor i forebyggelsen af sygdomme i tidlig laktation. Dette er velkendt i praksis, men måske har du undret dig over, hvorfor det egentlig er så vigtigt, at goldkøerne har det godt. Tidligere har man antaget, at stof- skiftelidelser som mælkefeber, keto- se, fedtlever, tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse og løbedrejning primært skyldes de direkte fysiologiske effekter af lavt blodcalcium, forhøjet NEFA (non-esterified fatty acids) og forhøjede ketonstoffer i blodet. Men nyere forskning peger nu på, at disse metaboliske markører i hø-jere grad skal ses som konsekvenser af en underliggende tilstand – nem- lig en inflammatorisk reaktion – sna- rere end som de primære årsager. Denne indsigt ændrer forståelsen af udvikling af sygdom hos nykæl- vere og giver bedre mulighed for forebyggelse.

Den nødvendige inflammation

Hvad er inflammation – og hvorfor er det vigtigt hos køer? Inflammation er en betændelsesreaktion og dermed kroppens måde at forsvare sig på, når den bliver udsat for noget, den opfatter som en trussel. Det kan være bakterier, stress, toksiner eller vævsskader. Man kan kalde det en form for indvendigt alarmberedskab, hvor immunforsvaret aktiveres for at bekæmpe problemet. Inflammation er dog ikke altid noget dårligt. Efter kælvning er det nemlig helt nor- malt, at koens krop går i en let inflammatorisk tilstand. Det er faktisk nødvendigt, for at livmoderen kan trække sig sammen og hele ordentligt. Denne proces er kortvarig og kontrolleret – og den giver sjældent problemer.

Når det går galt

Problemet opstår, når den inflammatoriske reaktion bliver for kraftig eller varer længere end det er fysiologisk nødvendigt. I sådanne tilfælde sker der betydelige ændringer i koens metaboliske regulering. Det vil sige, at foderoptaget reduceres markant, og at leveren skifter funktionelt fokus. Samtidig omprioriteres kroppens fordeling af glukose. Hvor sukker un- der normale forhold hos nykælveren primært anvendes til mælkeproduktion, dirigeres det under inflammation i stigende grad til aktiverede immun- celler. Denne sukkeromfordeling betyder, at perifert væv i højere grad skifter til fedt som energikilde, hvilket øger mobiliseringen af kropsfedt og dermed koncentrationen af NEFA og ketonstoffer i blodet.  Desuden ses der under immunaktivering et fald i blodets calciumindhold – formentlig som en del af kroppens forsøg på at understøtte udskillelse af toksiner via leveren. Leverens normale fokus er produktion af sukker (glukoneogenese), forbrænding af fedt, produktion af proteiner og afgiftning (detoksifikation). Når leveren skifter funktionelt fokus, begynder den også at producere såkaldte akutfaseproteiner. Disse proteiner understøtter immunforsvaret, men det sker på bekostning af nogle af de normale funktioner, herunder produktionen af de normale proteiner. Samlet medfører disse fysiologiske ændringer,
at koen får vanskeligere ved at komme i gang efter kælvning, producerer min- dre mælk og har øget risiko for stofskiftelidelser. Det bemærkelsesvær- dige er, at denne tilstand ofte forløber uden tydelige kliniske symptomer, hvilket gør det vanskeligt at opdage en overdreven inflammato- risk reaktion uden brug af specifikke biomarkører.

Risikofaktorer for øget inflammation

Flere faktorer kan bidrage til en overdreven inflammatorisk reaktion efter kælvning, og fælles for disse risiko- faktorer er, at de findes i goldperioden.

Fedme: 

Fedtvæv øger kroppens inflammation ligesom fedtmobilisering
i sig selv er en inflammatorisk proces, og derfor er fede køer i større risiko for at indgå i en overdreven inflammatorisk tilstand efter kælvning.

Fodring: 

Overforsyning med energi i goldperioden øger inflammation.

Foderkvalitet:  

Dårlig foderkvalitet med varmedannelse og svampevækst øger inflammation.

Genetisk disposition: 

Nogle køer er genetisk mere tilbøjelige til at udvikle inflammation end andre.

Miljømæssig og social stress:  

Stressende forhold som gentagne flytninger, kamp om hierarki, dårlig komfort i sengebåse, over- belægning og begrænset adgang til foder kan øge stressniveauet og dermed den inflammatoriske reaktion.

Varmestress. Infektioner i goldperioden:

Yverinfektioner, klovlidelser og andre infektioner udløser inflammation i kroppen og vil sætte koen i øget risiko for en overdreven inflammation efter kælvning.

Afgoldning: 

Ophobning af mælk i yveret kan inducere en inflammatorisk reaktion og derfor er skånsom afgoldning vigtig.

Overgang til laktationsterier 

fra tarmen til blodet, hvilket medfører en inflammatorisk reaktion.

Konklusion 

Goldperioden er en afgø- rende determinant for koens sundhed og produktionspotentiale efter kælvning. Hvis koen er i balance op til kælvning – fysisk og mentalt – har hun langt bedre chancer for at undgå at komme i en overdreven inflammatorisk tilstand karakteriseret