Erfaringer og muligheder med ko-kalv- kontaktsystemer

Af direktør og kvægfag- dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger. Bovi, december 2025.

Ko-kalv-kontaktsy- stemer er et område i udvikling, og for nogle er det en mulighed for at styrke både dyre-velfærd og fremtidig licens-to-produce.

I takt med øget fokus på dyre- velfærd, forbrugerforventninger
og nye produktionskoncepter er ko-kalv-kontaktsystemer blevet et varmt emne i europæisk mælkeproduktion.

Flere bedrifter – både konventionelle og økologiske – undersøger, hvordan kalvene kan gå længere tid med koen uden at gå på kompromis med mælkekvalitet, produktion, hygiejne og arbejdsgange.Denne artikel giver et overblik over de mest anvendte modeller, de vigtigste erfaringer fra praksis samt fordele og udfordringer, man som landmand skal være opmærksom på.

Hvad er et ko-kalv- kontaktsystem?

Et ko-kalv-kontaktsystem dækker over mange forskellige produktionsformer, hvor kalven får fysisk kontakt med koen i en kortere eller længere periode. Systemerne varierer, men de kan groft set opdeles i tre hovedtyper:

1. Fuldtidssystemer, hvor ko og kalv går sammen hele døgnet.

2. Deltidssystemer, hvor kalven går sammen med koen i bestemte tidsrum, typisk efter malkning (for eksempel i 6–12 timer pr. døgn).

3. Amme- eller plejeko-systemer, hvor udvalgte køer passer flere kalve, mens de øvrige køer malkes normalt.

I begyndelsen af november var en gruppe danske dyrlæger på studietur tilTyskland for at se på ko-kalv-kontaktsystemer i drift. Vi
så på tre forskellige besætninger med meget forskellige systemer og meget forskellige overvejelser bag beslutningen om at starte op med et ko-kalv-kontakt system. Fælles var dog et ønske om at skabe en ramme for kalvene, som tilbyder mere naturlig adfærd, og som forsøger at finde en løsning, hvor mennesker og dyr kan trives.

Fordele ved ko-kalv-kon- taktsystemer

Der er både fordele, udfordringer og overvejelser forbundet med de orskellige ko-kalv-systemer. Fordelene er øget dyrevelfærd, stærkere kalve, lettere opstart for kalvene og positiv forbrugerinteresse. Øget dyrevelfærd: Kalven får mulighed for at udøve naturlig sutteadfærd og opfylde sit behov for social kontakt. Dermed kan den komme i bedre trivsel. Mange landmænd oplever en roligere kalvegruppe, færre sutteskader på kalvene og bedre appetit. Kalvene tilvælger kontakt med flok- kammeraterne og former ”børnehaver” allerede, når de er en uge gamle. På det tidspunkt opsøger de køerne for mælk, men deres sociale kontakt er primært med ”vennerne”. I to ud af de tre besætninger havde man valgt at arbejde med hornløse dyr. Dels for at undgå at mennesker kom- mer i klemme, dels fordi kalvene faktisk viste, at de søger i skjul, når køerne slås med hinanden, og dels fordi man ikke ønsker at afhorne.

Stærkere kalve: Kalve, der går ved koen, drikker oftest hyppigere og nogle gange helt op til 20 gange i døgnet og i større mængder, hvilket kan give højere daglig tilvækst, bedre immunstatus og færre til- fælde af især diarré og luftvejssygdomme. Lettere opstart for kalven: De første døgn er kritiske. Især tildeling af råmælk er stadig et stort fokusområde. Det er de færreste kalve, der når at drikke 4 liter råmælk direkte ved koen. Her beskrev alle tre landmænd, at de måtte hjælpe til for at sikre en god start for kalvene.

Kontakten til koen skaber en stærkere ko-kalv-binding. Koen stimulerer kalven ved at slikke den tør og massere den, mens den drikker. Dermed fungerer koen som rollemodel for omgang med mennesker og tilgang til foder.

I systemer, hvor kalvene skal overføres til en ammetante, sker det lettest efter 2-3 døgn i kælvningsboksen sammen med moderen, indtil kalven er godt i gang med at die. Moderkoen fjernes til malkning, og tante føres ind i gruppen under samme malkning.

Heldigvis har koens yver en enorm elasticitet. Selv om en kalv starter op med kun 10 liter om dagen, tilpasser køernes ydelse sig til kalvenes voksende behov, og det samme gør kirtlerne, som alle kan malkes op – også selv om de virker tørre efter nedtrapning.

Positiv forbrugerinteresse: Flere mejerier og nicheproducenter markedsfører allerede mælk fra ko-kalv-systemer. Det kan åbne muligheder for merværdi og differentiering i markedet.

Der findes et europæisk netværk (transformdairynet.com) hvor producenter af ko-kalv-kontaktsystemer kan søge inspiration og dele viden med kolleger.

Udfordringer og overvejelser

Ko-kalv-kontaktsystemerne er også forbundet med en række udfordringer og overvejelser inden for mælkedrikning og malkning, hygiejne og smittepres, skader og uheld samt arbejdsgange og logistik.

Tab af leveret mælk: Kalven drikker ofte 10–20 liter mælk om dagen. De tømmer yveret ujævnt, og for eksempel bruger kalven kun én kirtel ved et måltid. Systemet kan derfor kræve en ændret økonomisk beregning og budgettering, lige som der kan blive behov for fokus på at optimere rest- mælksudnyttelsen.

Det kan også kræve ændrede malkerutiner med mulighed for individuel tilpasning af malkning (for eksempel kun to patter), og det kan kræve nicheafregning eller merpris for produktet.

Hygiejne og smittepres:

Flere dyr samlet i løsdrift og mere gødning i kalvens nærmiljø kan øge risikoen for infektioner. Det kræver god strøelsesmængde og hyppig udmugning, og det kræver faste rutiner for rengøring af kalvebokse og fællesarealer. Ligeledes kræver det en struktureret tilgang til yver- sundhed for at holde celletallet på et fornuftigt niveau, da yverne tømmes forskelligt.

Skader og uheld ses i form af flere skader på køernes patter fra kalvenes tænder, og skader på kalvene, hvis køerne slås om for eksempel foderpladserne.

Fravænning og adskillelse:

En af de største udfordringer er fravænningen, hvis den ikke håndteres systematisk. Mange oplever stress hos både ko og kalv, fordi køerne reagerer på, at kalvene kalder. Der kan også opstå uro i besætningen – især ved brug af næseskiver, hvor kalvene går sammen med køerne. Kalvene søger kontakten, men ikke kan drikke. Der kan også ske et fald i kalvens foderoptag efter adskillelse.

Succesfulde løsninger inkluderer gradvise fravænningssystemer, hvor kalvene trappes op i kraftfoder, gives mere alenetid, adskilles delvist i flere trin eller indsættes i et separat fravænningsområde.

Arbejdsgange og logistik:

Ko-kalv-kontaktsystemer kræver ofte ændringer i malkerutiner, staldindretning (adskilte zoner, sluser, kalvearealer) og daglige rutiner for observation og flytning af dyr.

Men det tager tid at indkøre nye rutiner og sikre stabil drift. Erfaringer fra landmænd i ind- og udland
Praktiske erfaringer viser, at ko-kalv-systemer kan fungere godt i både økologiske og konventionelle besætninger.

Flere end 300 besætninger i Europa heraf cirka 30 i Danmark benytter en form for ko-kalv-kontaktsystem. Blandt dem peger flere på bedre kalvevækst, mindre frygtadfærd og lavere sygdomspres som de største gevinster.

Der peges også på, arbejdsforbruget ofte bliver anderledes ikke nødvendigvis større. Det afhænger af staldlayout og driftsform.

Endvidere påpeges, at fravænning kræver planlægning, og mange fremhæver, at det er her, de største udfordringer opstår.

Endelig fremhæves det, at systemerne stiller store krav til kulturændringer i besætningen, fordi det kræver motiverede medarbejdere og klare rutiner for dyreflow.

Hvilket system passer til hvilken bedrift?

Med så mange forskellige typer af ko-kalv-kontaktsystemer, er der gode muligheder for at finde en løsning, som kan fungere på din besætning. Valget afhænger af følgende faktorer:

• Staldtype (løsdrift, AMS versus konventionel malkning, adgang til græsning).

• Pladsforhold og muligheder for ombygning.

• Økonomi og afregningsforhold.

• Arbejdskraft og medarbejderkompetencer.

• Prioritering af dyrevelfærd og profilering.

For mange bedrifter kan et deltidssystem være en god begyndelse, da det kombinerer fordelene ved kontakt mellem ko og kalv med kontrol over mælkemængder og rutiner.

Kræver omhyggelig planlægning

Konklusionen er, at ko-kalv-kontaktsystemer ikke er et “alt-eller-intet”-valg, men snarere en række løs- ninger, der kan tilpasses den enkelte bedrift.

Erfaringerne viser, at systemerne kan give betydelige velfærds- og sundhedsgevinster, men de kræver også omhyggelig planlægning, gennemtænkt staldindret- ning og tydelige rutiner.

Med stigende interesse fra både forbrugere og producenter er ko-kalv-kontaktsystemer et område i udvikling – og for nogle er de en mulig.hed for at styrke både dyrevelfærd og fremtidig licens-to-produce i mælkeproduktionen.

Erfaringer og muligheder med ko-kalv- kontaktsystemer