Kælvningsvejledning til kødkvæg
Af: Anders Haabegaard Christoffersen, Vendsyssel Landdyrlæge. Artikel fra Magasinet Kødkvæg, november 2025
Kælvningsperioden er en af de vigtigste og mest sårbare tider i besætningen. Her bliver næste generation sat i verden, og hvordan koen og kalven kommer gennem fødslen, kan have stor betydning for både sundhed, tilvækst og overlevelse.
Heldigvis kan meget gøres for at hjælpe koen med, at kælvningen forløber roligt og problemfrit – og at både ko og kalv får den bedst mulige start.
Forberedelse er halvdelen af arbejdet
En god kælvning starter længe, før koen går i egentlig fødsel. Kælvningsboksen bør være ren, tør og godt strøet,
så både ko og kalv holdes rene og varme. God belysning og ro omkring kælvningen betyder meget for, at koen kan arbejde uforstyrret.
Koen skal helst kælve i passende huld. En for fed ko risikerer sværere fødsler og efterbyrdsproblemer, mens en for tynd ko kan mangle kræfter under selve kælvningen. Fodringen op til kælvning skal være stabil, og mineralbalancen skal være i orden.
Følg kælvningen trin for trin
Når tiden til kælvning nærmer sig, begynder koen at vise tydelige tegn: yveret fyldes, bækkenbåndene bliver bløde, og koen virker urolig og søger væk fra flokken. Selve fødslen foregår i tre faser, og det er nyttigt at kende dem for at vide, hvornår man skal gribe ind.
Fase 1: Opblokningsfasen
Livmoderhalsen åbner sig, og veerne begynder så småt. Koen kan virke rastløs, lægger sig og rejser sig gentagne gange, og man kan se vandblæren vise sig. Denne fase kan variere i tid, alt efter om det er en gammel ko eller en kvie, som skal have sin første kalv. Kvier vil som regel bruge længere tid i opblokningsfasen.
Det er normalt, at der ikke sker så meget udvendigt endnu – men hvis koen virker meget urolig, uden at vandblæren kommer til syne, kan det være tegn på, at noget ikke forløber normalt.
Fase 2: Uddrivningsfasen
Når vandblæren brister, starter selve fødslen. Her begynder de kraftige veer, og kalven bevæger sig frem gennem fødselsvejen. I denne fase bør man se tydelige fremskridt: inden for cirka en time bør man kunne se forbenene komme til syne. Fra det tidspunkt, hvor vandblæren brister, til kalven er kommet helt ud, skal der helst ikke gå mere end to timer. Hvis der ikke sker noget, eller koen presser forgæves, er det tid at undersøge, hvordan kalven ligger. Ligger kalven, som den skal – altså med forbenene fremme og hovedet imellem dem – kan hale og bagben, da dette giver den bedste vinkling af kalven i bækkenet.
Fase 3: Efterbyrdsfasen
Når kalven er født, trækker livmoderen sig sammen for at udskille efterbyrden. Normalt sker det inden for 12 timer, men hos nogle kan det tage længere tid. Hvis efterbyrden stadig hænger efter et døgn, bør dyrlægen kontaktes – især hvis koen får feber, mister appetitten eller virker sløv.
Sådan vurderer du, om der er behov for hjælp
Langt de fleste køer klarer kælvningen selv, men det kræver erfaring at vide, hvornår man skal hjælpe – og hvornår der skal professionel hjælp til. Hvis du skal undersøge koen selv, så gør det med rene handsker og rigeligt glidemiddel. Føl efter, hvordan kalven ligger: ved en normal fødsel kommer forbenene først med hovedet imellem. Hvis du mærker afvigelser fra det normale – det være sig bagben, et drejet hoved eller enforstorkalverdettidat ringe. Det samme gælder, hvis vandblæren er sprunget for mere end to timer siden, og kalven ikke kan erkendes, eller hvis koen virker udmattet og er holdt op med at presse. Et godt pejlemærke er: Hellere ringe en gang for tidligt end en gang for sent. Jo længere tid der går, jo sværere bliver det at få både ko og kalv ud af situationen uden skader. Dyrlægen kan hurtigt vurdere, om det blot kræver lidt hjælp – eller om kejsersnit er den bedste løsning. Tidlig reaktion redder mange kalve.
De første timer er afgørende
Når kalven er født, skal den hurtigt komme i gang med at trække vejret. Fjern fosterhinder fra næse og mund, og gnid kalven tør med halm, så blodcirkulationen stimuleres. Man kan eventuelt prikke kalven med et strå i næseskillevæggen for at få den til at hoste.
Man kan desuden forsøge at hælde to liter koldt vand ud over kalvens hoved og bryst. Kommer kalven ikke til at trække vejret af dette, kan man forsøge med kunstigt åndedræt. Dette gøres ved at hol- de munden lukket og det ene næsebor lukket, mens man puster i det åbne næsebor et par gange.
Når kalven trækker vejret, lægges den i brystleje med bagbenene ud til siderne som en hund. Det giver åbne luftveje og gør det nemmere for kalven at trække vejret.
Råmælk er kalvens livsfor- sikring. Den skal drikkes så hurtigt som muligt, helst inden for to timer efter fødslen. Råmælken indeholder antistoffer, der beskytter mod sygdomme, og optagelsen falder hurtigt efter fødslen. En svag kalv kan have brug for hjælp til at finde patten, eller råmælk kan malkes ud og gives med flaske eller sonde. Hold øje med koen efter kælvningen. Hvis hun virker slap, har feber, ikke vil rejse sig eller holder på efterbyrden, bør dyrlægen tilkaldes. Tidlig behandling kan forhindre infektioner og yverbetændelse.
Kælvning med overskud – både for dig og koen
De bedste kælvninger er dem, hvor man næsten ikke opdager, at de er sket. En vellykket kælvning handler om forberedelse, ro, god hygiejne og rettidig indsats – herunder også rettidig tilkaldelse af hjælp.
Hvis du holder øje med koens signaler og reagerer, før situationen bliver kritisk, får både ko og kalv en langt bedre start på livet.
Som man siger: En god kælvning starter flere uger, før koen går i fødsel – og slutter først, når kalven har fået sin råmælk.
Fem hurtige om kælvning
Klargør kælvningsboksen i god tid:
Ren, tør og godt strøet. Sørg for ro, god belysning og adgang til rent vand.
Kend faserne i kælvningen:
Opblokningsfasen (koen bliver urolig), uddrivningsfasen (vandblæren brister og kalven fødes) og efterbyrdsfasen (moderkagen kommer ud).
Hjælp – men kun når det er nødvendigt:
Rene handsker, glidemiddel og tålmodighed. Undersøg lejring, men træk kun, når koen presser.
Ring til dyrlægen i tide:
Hvis vandblæren er sprunget for over to timer siden uden fremskridt, hvis kalven ligger forkert, koen bliver udmattet, eller efterbyrden stadig hænger efter et døgn – så skal der hjælp til. Hellere ringe én gang for tidligt end én gang for sent.
Råmælk og ren navle:
Kalven skal have råmælk inden for to timer, og navlestrengen skal holdes ren. Det giver en stærk start og færre infektioner.
