Pludselige dødsfald på græsmark gav landmand og dyrlæge grå hår
Af: kvægfagdyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger, medlem af Dyrlæger & Ko. Artikel fra Magasinet Kødkvæg, juli 2025
På en græsmark i det vestjyske har en sag om en flok kvier på græs med flere pludselige dødsfald udfoldet sig på en meget bekymrende måde. Symptomerne pegede alle sammen på en forgiftning med et toxin, men uden de klassiske fund af døde dyr i ensilagen. 68 lavdrægtige kvier går ude på en 45 hektar stor mark. Noget er omlagt for et par år siden, noget er paragraf 3 jord. Græsmarken har været anvendt i 17 år på samme måde. Den ene ende er forholdsvis våd og har i perioder været oversvømmet. Vandkilderne er en sø og et vandkar. 30. maj dør der pludseligt en kvie. Resten af flokken ser fin ud, og man tænker ikke umiddelbart mere over det. Mellem 3. og 5. juni dør yderligere 3 kvier. Landmanden tilkalder dyrlægen, og vi kan se, at de ikke er døde samtidig, den ene er stadig varm, en er begyndt at blæse lidt op og er helt kold, en har der været ådselædere i. Jeg obducerer den, der er død sidst og finder intet. Jeg har taget et stykke af leveren fra den, jeg obducerede. Senere på dagen ringer de. De har nu været hele flokken igennem og har fundet en, der opfører sig mistænkeligt, den er nemlig gået i søen, virker lidt slinger og kan ikke drives op igen. Vi aftaler at kigge på kvierne dagen efter, hvor de vil samle dem sammen og sætte dem på stald.
Slingre dyr med kolde ører og slap tunge
Dagen efter er den slingre kvie kommet ud af vandet, hun kan nu ikke længere rejse sig. De tager resten hjem, og jeg kommer ud og undersøger hende/tager blod/skyder og laver en kort obduktion. Fundene på hende er, at hun har en tunge, som er helt og aldeles slap. Hun er hævet under halsen og har 34,1 grader C i temperatur. Jeg kan næsten ikke få blod fra hende, hun virker, som om hun er i på vej i chok. Der er et lille bitte sår på mulepladen, men intet i munden, på tungen eller klovene. Obduktion af bughule viser igen totalt normale fund. Jeg tjekker desuden hendes nyre, den er også normal. Hendes blod sendes til undersøgelse for botulinum, blyforgiftning og Bluetongue (for en sikkerheds skyld). Alle tre er negative.
Dyrene sættes på stald
Kvierne kommer på stald 6. juni. 7. juni og natten til 8.juni dør yderligere to dyr. Den ene har en medarbejder set gå slingert med kolde og hængende ører. Holdet er gennemgået flere gange af landmand/ medarbejdere, og det er det eneste symptom, der er fundet. Jeg tjekker hele flokken igennem 8. juni og finder to påvirkede dyr, der går lidslapt/slingret. Den ene er måske et problemdyr fra tidligere, da hun er 100 numre ældre, men væsentligt mindre... hun har 39,6 i temperatur og lungebetændelse. Ellers ingen symptomer. Den anden har 38,3 i temperatur og en ret lav puls. Desuden bilder jeg mig ind, at der var noget at høre på lungerne. Begge behandles med smertestillende og antibiotika for lungebetændelse. Begge er kommet sig. 16. juni går jeg flokken igennem igen og ser ingen symptomer, og de to ovenstående er normale igen. Landmanden har desuden været flokken igennem et par gange om dagen, siden de kom på stald, og de to er de eneste, der er set noget ved siden min behandling. Ingen døde eller syge dyr i flokken siden 8.juni, døgnet efter, at dyrene er fjernet fra marken. Årsagen skal altså findes på græsmarken.
Gennemgang af græsmarken med hunde
Jeg og en kollega gik en tur rundt på marken især nede ved søen, hvor de tre døde blev fundet. Vi kan ikke finde planter, der er giftige nok eller er til stede i tilstrækkeligt store mængder til, at det skulle være muligt at have så pludselige dødsfald. Der er masser af gyvel, men vi kan ikke se steder, hvor der er spist af det, og det er desuden også en mark med masser af græs, så hvorfor skulle de spise gyvel? Der har ikke været lyn registreret i perioden, hvor dyrene døde, og de lå også mere end 100 meter fra hinanden og så desuden ikke ud til at være døde på samme tid. På to andre sider af søen går der også kvæg, de har ikke været syge, og i søen så vi små fisk, frøer og svaner. Vi gennemgik marken systematisk med tre jagthunde uden at finde kadavere.
Årsagen lå skjult i søen
Efter at have været både græsmark, dyr og naboens marker igennem kom en kollega i tanke om en lignende sag fra Canada, hvor rester af døde fugle lå indlejret i mudderet på brinken af en å. Hver gang et dyr drak af vandet neden for dét sted, opstod der symptomer på botulisme. Man fandt meget høje koncentrationer af botulinum toksin i maddikerne, der kravlede rundt i de døde fugle. Vores næste skridt var derfor at gå tilbage til marken, men denne gang at gennemgå søen og især bredden for tegn på døde dyr, som kunne ligge indlejret i mudderet. Vi fandt nogle meget opløste rester af et ubestemmeligt hjortekadaver i den del af mudderet, som tidligere har været under vand. Efterhånden som tørken er sat ind, er dyret blevet dækket af mudder i stedet for vand, og så har bakterien Clostridium botulinum kunne vokse frem og producere toksin. Det lykkedes os ikke at påvise toksinet i dyrene. Det er et meget potent toksin, som selv i meget små doser slår dyrene ihjel. Det vigtigste fund er den slappe tunge og dyrenes slingre gang. Den slags symptomer skal få alle advarselslamper til at blinke rødt.
