Tænk kalvene ind i sundhedsrådgivningen
Af: Kvægfagdyrlæge Tanja Nielsen, Din Kvægpraksis Aps. Artikel fra Magasinet Kvæg, september 2025
På trods af at kalvesundhed fylder en del i landbrugsmedier og hverdagen i stalden, har kalvene endnu ikke rigtig fået den faste plads i sundhedsrådgivningen, som de fortjener. Hos de fleste besætninger, der systematisk får undersøgt individuelle dyr ved sundhedsrådgivningsbesøg, ligger en stor del af fokus på de voksne dyr (nykælvere, goldkøer, reprokøer med flere). De registreringer, der laves, samt den øvrige samtale om køerne bruges af dyrlægen til at samle data og information om besætningen, der igen omsættes til rådgivning, der kan være med til at øge sundhed og produktivitet i besætningen.
Mere systematisk indsamling af data fra kalve i besætningen kan bidrage til bedre rådgivning omkring kalvesundhed.
Indsamling af data
Der er flere muligheder for at indsamle data fra kalvene, som hver især kan fortælle noget om sundheden på forskellige områder. Det kan for eksempel være andelen af kalve med navlebetændelse, måling af antistofniveauet, tilvækst og så videre. Vurdering af antistofoptaget fra råmælk hos de små kalve fra 1-7 døgn er en helt oplagt ting at måle. Ved at gøre det til en fast rutine for eksempel 1-2 gange månedligt at måle antistofoptaget hos minimum fem kalve per gang kan man følge udviklingen i sine råmælksprocedurer og dermed hurtigt sætte ind, hvis man opdager, der er et problem.
Hvis man måler råmælkskvalitet i form af Brix%, er det også muligt at skrive dette op i et skema og derved holde øje med, om der er udsving i råmælkens kvalitet. Faktorer som eksempelvis varmestress eller udfordringer med goldkofodringen kan være med til at nedsætte kvaliteten af råmælken. Hav gerne et skema over Brix% af råmælk samt tidspunkt for tildeling af råmælken liggende fremme. På denne måde kan du selv eller eventuelt sammen med din dyrlæge hurtigt få overblik over, hvis der er ændringer i råmælkskvaliteten.
Andre data, der kan indsamles på sundhedsrådgivningsbesøg, er eksempelvis gødningsprøver i besætninger, der har eller har haft udfordringer med diarré forårsaget af eksempelvis cryptosporidier eller coccidiose. Her kan man vurdere effekten af sin behandlings- eller forebyggelsesstrategi og hurtigt få svar, hvis der har været en brist i procedurerne i stedet for at vente, til der er et reelt udbrud af en af disse sygdomme. Tidligere var det meget brugt at mærke navler på de yngre kalve ved dyrlægens besøg. Der forekommer stadig en del navleinfektioner hos kalve, hvilket gør det relevant at evaluere på for eksempel rutiner for navledesinfektion og succesraten af dette. Det kan være en god idé at genindføre rutinemæssige navleundersøgelser, hvis man har udfordringer med navlebetændelser i besætningen. Det kan sagtens gøres af bedriftens egne medarbejdere for eksempel på en fast ugedag eller eventuelt af dyrlægen ved de faste besøg. Her skal man igen tænke det som et værktøj til opfølgning på sine rutiner (her eksempel: Det er hurtigt og nemt at måle antistofoptaget hos de små kalve 1-7 døgn efter fødsel. Der er flere metoder til at måle IgG i blodet, herunder en almindelig blodprøve og et brix refraktometer.)
Involver kalvepasseren
Dyrlægen er oftest på bedriften til planlagte målrettede besøg og har derfor ofte ikke meget indsigt i de daglige rutiner på gården. Dette gør, at det kan være svært at rådgive omkring de praktiske rutiner og eventuelt gennemskue, hvor en udfordring kan være opstået. Derfor er det supervigtigt, at der er en dialog mellem dyrlægen og kalvepasseren. I mange besætninger vil det være bestemte personer, der har ansvar for kalvene og passer dem til dagligt. Det er vigtigt at inddrage de personer, der passer kalvene til dagligt, da der kan være rutiner, der kun er kendt for dem, og de har ofte fingeren på pulsen med, hvad der rører sig hos kalvene, ofte også, inden det bliver synligt for ejer/ driftsleder eller dyrlæge.
Man kan med fordel have en fastsat snak med kalvepasser ved sundhedsrådgivningsbesøg eller eventuelt have en skriftlig dialog online eller på telefonen, så man kan vende eventuelle problemer direkte med den, der passer kalvene. Uanset hvem der passer kalvene, vil det også være en god idé at give feedback på de data, der indsamles, så det ikke kun bruges i en samlet rapport, men at man kan følge op på resultater med dem, der gør arbejdet i hverdagen. Her kan man bruge grafer og eller tabeller, da det er mindre afhængigt af sprogkundskaber og giver en god forståelse for de fleste. Tal eventuelt med dyrlægen om, hvordan man kan visualisere dine data over for medarbejderne.
Hvad kan det bruges til?
Det lyder næsten som en kliché efterhånden, men kalvene ER bedriftens næste generation af malkekøer og bør derfor være i fokus. Det er ofte først, når der er problemer med kalvene, at dyrlægen involveres i kalvenes trivsel og sundhed. Men som så meget andet gælder det her også om at forebygge problemerne eller opdage tidligt, så man kan reagere, inden der opstår store problemer. Antistofoptaget hos kalvene er en klar indikator på, hvordan kalven vil klare sig i fremtiden. Antistofoptaget set på besætningsniveau er også et udtryk for, hvor godt der er styr på råmælksprocedurerne i den enkelte besætning. Man vil kunne bruge dette som opfølgning på, om råmælksprocedurerne fungerer i praksis, men også som en prognose for kalvesundheden i den kommende periode. Man kan herved indsætte yderligere forebyggende tiltag, hvis man ved, at der er en forøget risiko for sundhedsproblemer hos en bestemt gruppe kalve. Har man igangsat et vaccinationsprogram hos kalvene, for eksempel mod en bakterie eller en virus, kan det også være nyttigt at følge op på, om vaccinationsprogrammet er succesfuldt ved hjælp af eksempelvis gødningsprøver. Hvis der er en stigning i forekomsten af for eksempel rotavirus, vil det være en god indikator på, at der skal følges op på vaccinationsprogrammet samt de rutiner, der er nødvendige, for at vaccinationsprogrammet er nyttigt (for eksempel råmælkstildeling eller fodring med overgangsmælk).
