Tilstrækkelig immunisering af kalve opnås bedst ved at give råmælk to gange

Af Kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen, Dyrlæger og Ko. Fra Magasinet Kvæg, marts 2026. 

I mange år har budskabet været entydigt: Kalvens evne til at optage antistoffer (immunglobuliner) gennem tarmvæggen er størst umiddelbart efter fødslen, hvorefter evnen falder hurtigt i løbet af de første timer. Herefter “lukker” tarmen, og yderligere optagelse af antistoffer til blodbanen kan ikke finde sted. Denne forståelse gælder fortsat for kalve, der ikke modtager råmælk kort efter fødslen. Hvis råmælken udebliver eller gives for sent, reduceres optagelsen drastisk, og kalven risikerer utilstrækkelig passiv immunisering – med øget modtagelighed for diarré, lungebetændelse og andre infektioner i den tidlige leveperiode. 

Tarmen lukker ikke så hurtigt som antaget 

Nyere forskning viser imidlertid, at billedet er mere nuanceret hos kalve, der får råmælk umiddelbart efter fødslen. Når kalven hurtigt tildeles råmælk af god kvalitet, stimuleres tarmens funktion og optagelsesmekanismer, og i disse tilfælde kan optagelsen af antistoffer faktisk fortsætte i op til 24 timer. Tarmen “lukker” altså ikke nødvendigvis så hurtigt, som man tidligere har antaget. Det betyder, at der stadig er et betydeligt potentiale for yderligere antistofoptagelse efter den første fodring – forudsat at kalven har fået råmælk tidligt. Denne viden udfordrer den udbredte antagelse om, at én stor råmælksfodring er tilstrækkelig for at sikre optimal immunisering.

Én fodring er sjældent nok

Forskningen peger tydeligt på, at det er en misforståelse at tro, at kalve bliver tilstrækkeligt immuniseret ved kun at få råmælk én enkelt gang. Selvom første fodring er afgørende, kan en opfølgende fodring inden for de første 12–24 timer øge den samlede mængde optagne antistoffer betydeligt. Antistofkoncentrationen i blodet (serum-IgG) er tæt knyttet til kalvens sygdomsresistens i de første leveuger. Kalve med højere niveauer har generelt lavere sygdomsforekomst, bedre tilvækst og lavere dødelighed. Derfor er strategien omkring råmælk ikke blot et spørgsmål om rutine – men om sundhed, velfærd og økonomi.

Store mængder råmælk på én gang kan hæmme optagelsen

Samtidig viser forskningen, at optagelsen af antistoffer kan hæmmes, hvis kalven får for store mængder råmælk på én gang. Tarmen har en begrænset kapacitet til at transportere intakte antistoffer over i blodbanen ad gangen. Meget store mængder kan derfor føre til en relativt lavere udnyttelse af de tilførte antistoffer. Derudover har man observeret, at nogle kalve udvikler kolik og får tilbageløb af mælk med risiko for fejlsynkning, når de tildeles råmælk svarende til 10 % af kropsvægten eller mere i én fodring. Det kan både kompromittere dyrevelfærden og øge risikoen for komplikationer som fejlsynknings lungebetændelse.

Praktiske anbefalinger

Samlet set peger de nye resultater på, at råmælken bør fordeles over to fodringer for at sikre bedst mulig optagelse af antistofferne og samtidig reducere risikoen for fordøjelsesproblemer. En praktisk anbefaling er:

▶Første råmælksfodring (hurtigst muligt efter fødsel): 2,5 liter til jersey-kalve  3,5 liter til holstein-kalve

▶Anden fodring (optimalt ca. 12 timer senere): 1–2 liter råmælk – eller så meget kalven selv vil drikke

Råmælken bør naturligvis være af høj kvalitet (brix% over 22) og håndteret under god hygiejne. Hurtig udmalkning indenfor 6 timer af kælvning og hygiejnisk opbevaring er afgørende for at opnå tilstrækkelig kvalitet.  

Konklusion

Den klassiske forståelse af “tarmens lukning” holder kun delvist stik. Hvis kalven ikke får råmælk tidligt, lukker optagelsesvinduet hurtigt. Men hos kalve, der får råmælk umiddelbart efter fødsel, kan optagelsen fortsætte længere end tidligere antaget. Det ændrer ikke på vigtigheden af hurtig første tildeling – tværtimod. Men det understreger, at optimal immunisering opnås gennem en gennemtænkt strategi med flere veltilpassede fodringer frem for én stor engangstildeling. Med den rette råmælksstrategi kan man styrke kalvens immunforsvar fra første levedag – og dermed lægge fundamentet for en sund og robust malkeko i fremtiden.