Vej dine kvier på en guldvægt
Af: Kvægfagdyrlæge Charlotte Bakkegaard, Kvægdyrlægerne Midt. Artikel fra Bovi, oktober 2025
I en travl hverdag bliver kvierne fodret og tilset, men fokus går hurtigt til kalve og køer. Perioden i kvieafdelingen ses ofte som mindre kritisk, fordi kvierne ”blot” er i en slags venteposition. Men risikoen er, at de ikke får den bedste start, og det kan være tungen på vægtskålen for, om du senere kommer til at høste det fulde potentiale i dyret. Kviens vej til at blive en guldko går via foderoptimering og optimale staldforhold. Først når dette grundlag er lagt, kan du måske senere høste belønningen i form af en holdbar ko med en høj livsydelse.
Krav til daglig tilvækst
Vejen mod målet følger en tilvækstkurve, der siger, at insemineringsklare kvier bør veje 55 procent af en fuldvoksen tredjekalvs-ko. Efter kælvning bør en førstekalvs-ko veje 85 procent af en fuldvoksen tredjekalvs-ko. For stor race vil dette kræve en daglig tilvækst på cirka 850 gram i perioden fra den er en kalv på 8 uger til den er erklæret drægtig første gang ved 23,5 måneder. Herefter kræves en daglig tilvækst på cirka 750 gram. Tabel 1 illustrerer centrale værdier til vurdering af tilvækst. Som tommelfingerregel skal førstekalvskøerne præstere mindst 85 procent af de ældre køer (305 dages ydelse). Så hvis den ældre ko yder 12.000 kg EKM, skal din førstekalvs-ko yde 10.200 kg EKM.
Hvis førstekalvskøerne i stedet præsterer for eksempel 80 procent af de ældre køers ydelse, vil ydelsen i stedet være 9600 kg EKM. Med et tabt potentiale på 600 kg EKM er det oplagt at se kritisk på tilvækst og størrelse ved førstekalvs-kælvning.
Ikke noget pilleri
Foderkvaliteten hos kvierne er ofte dårligere, både for at undgå grovfoderspild og fordi det bedste grovfoder går til køerne. Men for at udnytte det fulde vækstpotentiale hos kvierne skal grovfoderkvalitet, tilskudsfodring, vitaminer og mineraler som minimum være så god, at kvierne æder rationen uden at ”pille i den”. Grovfoder alene er ikke nok til, at kvien kan holde en daglig tilvækst på 8-900 gram frem til insemineringsalderen. Grunden er, at kviens vom endnu ikke er stor nok til at kunne optage den tilstrækkelige mængde energi fra grovfoderet. Særligt i alderen fra 2,5 til 6 måneder skal der typisk mere kraftfoder end grovfoder til. Det vil sige kraftfoder, der indeholder 18-20 procent protein. Afgørende for kraftfoderindtaget efter mælkefravænning er indtaget før fravænning. Jo større kraftfoderindtag før mælkefravænning, desto bedre tilvækst efter fravænning. En tommelfingerregel er 2 kg kraftfoder pr. dag før fravænning. Fra 6-7 måneder og frem til 12 måneder suppleres der fortsat med en ekstra energikilde. Mængden afhænger af grovfodervalg og kvalitet. Gå efter det rigtige kraftfoder (energikilde og protein-procent), så tilvæksten bliver optimal, og vælg ikke nødvendigvis det billigste kraftfoder.
Ydelse afhænger af tilvækst, vægt og størrelse
Kviernes tilvækst, højde og drøjde har betydning for deres fremtidige mælkeproduktion (se Figur 1). Små kælvekvier bliver senere drægtige og har større tilvækst efter kælvning, hvilket samlet giver en lavere mælkeproduktion i første laktation. At veje eller måle dine kalve og kvier for at sikre den rigtige tilvækst giver det bedste grundlag for at tilpasse fodringen for at opnå de ønskede tilvækstmål (se Tabel 1).
Tilgængelighed og hierarki
Foderet skal være frisk og tilgængeligt mindst 22 timer i døgnet. Desuden skal foderet være homogent, så kvierne ikke æder ”bolsjerne” først – fuldstændigt som køerne. Hvis foderet er uhomogent, vil de stærkeste kvier typisk æde det bedste og efterlade ”skraldet” til de svageste. Denne tendens kan forstærkes af reduceret adgang til foderbordet. Resultatet afspejles derpå i varierende huld og højde blandt kvierne.
Drøvtyggernes svar på en sporhund
Kvierne ”æder med næsen”. Dårlig lugt og ringe foderkvalitet påvirker foderoptagelsen negativt. Undgå derfor varmt foder og/eller frasorteret foder – både fra stakken og fra køerne. Vær opmærksom på at dårligt foder kan give belægninger på gulvet, som også kan afgive dårlig lugt med nedsat foderoptag til følge.
Vær opmærksom på variationer
Er der bare en smule dagsvariation i relation til foderet, er der grund til at undre sig.
• Æder kvierne mere eller mindre end dagen før?
• Tømmes foderbordet for hurtigt?
• Er der variationer i foderets udseende eller sammensætning i dagens løb?
• Er der variation i kviernes efterspørgsel? - I forståelsen og dialogen omkring foderoptagelse er det vigtigt at være konkret.
Sammen med endags foderkontrol (EFK) er “Vurdering af vomfylde” et godt redskab (se Billede 1). Har enkelte eller alle kvier en score på under 3, æder de for lidt. Har mange en score på 5, er de godt udfyldte, men er de i øvrigt utrivelige at se på med et magert eller pindet udseende, er det tegn på højt fiberindhold og for lidt energi i rationen.
Vandforsyning – smag på det
Vandforsyningen og hygiejnen i rør og kar er vigtige punkter, som ofte overses. Har du ikke selv lyst til at smage på vandet, eller smager det dårligt, kan du være sikker på, at kviernes vandoptag er for ringe, hvilket vil have en negativ påvirkning af foderindtag. Adgangen til vand skal – som minimum – indfri det basale behov for alle kvier i gruppen. Kvier mellem 100 og 550 kg optager mellem 15 og 55 liter vand dagligt.
Indretning og inventar
Se på hvordan kvierne placerer sig ved foderbordet. Er der en ædeplads pr. dyr? Står de fri af nakkerør uden at klemme forpartiet? Kan de nemt nå foderet uden at skulle presse sig frem mod det? For at øge foderindtaget kræves, at holder øje med, om der er nok foder på foderbordet, og om det er skubbet ind, så dyrene kan nå det. Hvilearealet skal være tørt og passe til kviernes størrelse. Senge bruges, når kviernes vægt kommer over 150 kg for stor race og 120 kg for lille race. Der skal være en seng pr. dyr, og den skal være udformet og dimensioneret, så den passer til kvien. Desuden skal den være tør og ren, så den fremstår som indbydende til drøvtygning og/eller hvile.
Foderdage koster dyrt
Det er selvsagt aldrig gratis at opstalde og fodre en kvie. Under forudsætning af at kostpris og husleje for en opdrætskvie er 15 kr/dag vil det koste 1140 kr ekstra, hvis kvien først er stor nok til inseminering ved 16 måneder i forhold til 13,5 måneder. Konklusionen af ovenstående er, at du billedligt talt bør veje dine kvier på en guldvægt. Overvej om tilvæksten hos dine kviekalve og kvier er god nok, og om du er tilfreds med dine førstekalvskøer. Sæt dig et mål for hvad du vil opnå, og hvordan du vil opnå det. Referencer opgives på anmodning.
